Alkohol - Promille og forbrænding
Alkohol er et lovligt og socialt accepteret rusmiddel som mere end 90% af
danskerne indtager mere eller mindre regelmæssigt.
Forbruget er steget kraftigt i
årene 1950 til op i 1970erne, hvorefter det holdt sig uændret i mange år.
Hvordan optages alkohol i kroppen
Når man drikker alkohol, optages det i kroppen fra mavesækken eller tyndtarmen.
Allerede efter få minutter kan man måle alkohol i blodet. Spiser man fedtholdigt
mad sammen med alkohol forsinkes optagelsen af alkohol i blodet, men
forbrændingen er nogenlunde konstant.
Alkoholpromille
angiver hvor meget alkohol du har i blodet
Forskel på mænds og kvinders påvirkning.
Alkohol optages i de dele af kroppen, som indeholder vand.
Mænds krop indeholder mere vand end kvinders. Derfor ses en lavere
alkohol-promille i blodet hos mænd end hos kvinder, selvom de drikker den samme
mængde alkohol og vejer det samme.
En kvinde vil derfor tage ½ gang længere tid til at forbrænde en genstand. Kvinder forbrænder også
alkohol dårligere, fordi deres kropsvægt og lever er mindre.
Drikker en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg samme mængde, vil kvinden
få en promille, der er dobbelt så stor som mandens.
Forbrænding - hvordan forbrænder man alkohol
Alkoholen forbrændes hovedsageligt via leveren.
Når først alkoholen er i blodet
påvirkes forbrændingen ikke af ydre omstændigheder.
Kroppen forbrænder altid alkoholen i samme tempo. Groft sagt kan man sige, at
en mand bruger en time på at forbrænde en genstand, hvorimod en kvinde
bruger halvanden time.
Du kan intet gøre for at fremskynde forbrænding. Dog viser det sig, at lang
tids højt alkoholforbrug generelt giver en evne til at forbrænde alkohol hurtigere.