ALKOHOLMISBRUG-SYGDOMMEN ALKOHOLISME
Alkoholisme udvikles i et langt forløb, hvor man undervejs mister kontrollen over sit alkoholforbrug.
Man prøver at tage nogle dage uden alkohol, men falder gang på gang tilbage i det gamle mønster.
Man er nødt til lige at tage en genstand eller to, og kan ikke stoppe igen.
Alkohol tager styringen af ens liv og påvirker helbred, familieliv og arbejdsliv.
For langt de fleste er sygdommen kronisk.
Følgesygdomme
Et stort forbrug af alkohol øger risikoen for skader næsten overalt i kroppen.
Ca. hver 5. patient på danske hospitaler er indlagt fordi han eller hun i lange perioder har drukket alt for meget alkohol.
Man kender omkring 60 sygdomme, som kan sættes i forbindelse med alkohol. Nogle er:
Skrumpelever - betændelse i bugspytkirtlen - nervebetændelse - skrumpelever - Hjerneskader - åreknuder i spiserøret - forhøjet blodtryk
Alkohol og dit helbred
ARV
spiller en rolle for om man bliver alkoholiker. Man ved f.ex. at sønner af fædre med et alkoholmisbrug har 3-4
gange større risiko for selv at udvikle alkoholmisbrug.
Dels har de arvet en risiko for at blive alkoholikere, dels er de påvirket af at vokse op i et miljø, hvor
alkohol spiller en stor rolle i hverdagen.
Man kan ikke sætte klare grænser
for hvornår et dagligt forbrug bliver til et egentligt alkoholmisbrug.
Meget taler for at sundhedsstyrelsens tal på 21 / 14 genstande om ugen ligger i overkanten, hvis man vil
bevare sin helbred bedst muligt.
Hvis du har et alkoholmisbrug
eller måske er på vej til det er der masser af hjælp at hente.
I de fleste større byer findes et alkoholambulatorium hvor du kan henvende dig anonymt.
om alkoholambulatorier
Der er en række behandlingssteder, hvor du mod betaling kan komme i behandling.
Der er desuden mange frivillige, sociale foreninger som med stort held hjælper folk som har et alkoholmisbrug.
Din læge kan vejlede dig
Han vil måske tilbyde samtalebehandling og måske antabus.
Han kender de steder i dit område hvor der tilbydes hjælp fra det offentlige, fra professionelle
behandlingssteder, eller i en af de mange frivillige organisationer i dit område.
Lægen vil måske tilbyde medicin mod depression og angst i en overgangsperiode, hvis du har behov for det.
Se artiklen medicin-mod-alkoholbehandling.html
Det er vigtigt at komme tidligt
i behandling,
men det er aldrig for sent.
Der er ingen grund til at skamme sig over at man har et alkoholproblem. mellem 5 og 7% af os tåler slet
ikke alkohol, og vil ende i et alkoholmisbrug hvis de ikke indser problemet.
Desværre er benægtelse
et af symptomerne ved alkoholmisbrug. Man indrømmer ikke over for sig selv og andre at man har et problem.
Men uden denne erkendelse, kommer du ikke videre.
Behandling
Man skal være helt bevidst om sit problem og være 100% besluttet på at gøre sig fri. Ellers kommer man ingen vegne.
Behandling drejer sig bl.a. om at få større indsigt i hvorfor man drikker. Om af indse hvilke konsekvenser det
får hvis man fortsætter med sit alkoholmisbrug.
Det handler om at få hjælp til at løse de arbejdsmæssige og familiemæssige og måske også økonomiske problemer
man har pådraget sig på grund af misbruget.
Lægen kan hjælpe med medicinsk behandling mod depression og angst i en overgangsperiode, hvis man ønsker det.
ANTABUS
Antabus kan være en hjælp i en overgangsperiode. Antabus tager ikke lysten til at drikke, men gør det
fysisk umuligt at drikke alkohol. Man bliver simpelthen syg med meget stort ubehag.
ANTABUS
OM AT DRIKKE KONTROLLERET
De fleste vil gerne kunne komme dertil at de kan drikke nogle få genstande dagligt - lidt mere i ved særlige
lejligheder, men det er meget få som kan komme dertil.
For langt de fleste er et totalt stop den eneste løsning for at komme ud af et alkoholmisbrug. Er man først blevet
alkoholiker er man det for livstid.
Det kan betyde at man måske bliver nødt til at bryde gamle vaner, f.eks. ved at skifte arbejde og få en ny omgangskreds.
Gevinsten ved at være alkoholfri er stor. Oveni den sundhedsmæssige gevinst kommer hele det familiemæssige og
økonomiske aspekt.
Se også SYMPTOMER PÅ ALKOHOLMISBRUG