Antabus
Antabus - hvad er antabus
Ordet Antabus er dannet af anti og abusus = misbrug.
Antabus er en dansk opfindelse som blev gjort i 1948 af
dr. med Erik Jacobsen og dr. pharm. Jens Hald.
De arbejdede med et kemisk stof "Disulfiram"
Som ægte videnskabsmænd indtog de selv en dosis for at afprøve virkningen på den
menneskelige organisme. Herefter fulgte en frokost med en øl til, og de bemærkede
begge et ubehag med ansigtsrødme, hjertebanken og hurtigere åndedræt.
De regnede med at det kunne skyldes en reaktion mellem alkohol og Disulfiram,
og ideen med at bruge Disulfiram som et middel til afvænning fra alkoholmisbrug opstod.
Hvordan virker Antabus
Antabus ændrer organismens omdannelse af alkohol så det bliver fysisk
umuligt at drikke alkohol. Man bliver
simpelthen dårlig, får opblussen i hovedet, hovedpine,
åndedrætsbesvær, kvalme og andre ubehageligheder. Det kan være nødvendigt at søge læge eller skadestue
Man skal absolut ikke prøve at drikke alkohol med Antabus i blodet.
Hvis du er i behandling med Antabus
vil indtagelse af alkohol give reaktion i
løbet af 5-10 min. Denne reaktion kan indtræde op til 14 dage eller mere. efter at den
sidste tablet taget.
Fordele ved at tage Antabus
Du får ro til at få løst nogle af de problemer du har skubbet foran dig, mens du har drukket.
Du bliver ikke fristet til "lige at prøve en enkelt genstand"
Det kan du simpelthen ikke.
Det er individuelt
hvor stor en dosis alkohol, der skal til, før de ubehagelige
reaktioner sætter ind, men i de fleste tilfælde skal der ikke indtages mere end
1-2 g alkohol, før der kommer reaktioner.
Antabus er receptpligtig, og du bør spørge lægen, om der er ting hos dig, som gør, at du ikike kan tåle behandlingen.
f.eks. dårlig lever/nyrefunktion, eller kredsløbssygdomme.
Se også artiklen: ANTABUS ER IKKE NOK