FOKUS PÅ BØRN I ALKOHOLFAMILIER

DET ER VIGTIGT

at der kommer fokus på misbrugerens børn og pårørende. Det er slet ikke nok, kun at bekymre sig om misbrugeren.

MERE END 120.000 BØRN

mellem 0 og 8 år vokser i dag op i belastede familier hvor enten Far eller Mor, eller begge to, har et misbrug som invaliderer børnenes opvækst.

MERE END 600.000 DANSKERE

siger selv, at der var alkoholproblemer i familien i deres barndom.
Alkoholmisbrug påvirker alle i familien, og skader familiens hverdag og udvikling. Det er især hårdt for børnene som jo ikke ved, hvor den skal gå hen for at få hjælp.

Vi ved at mange af disse børn vil få forskellige psykiske lidelser, og en uhyggelig stor del vil selv få misbrugsproblemer, når de vokser op.

MISBRUG I FAMILIEN

er så tabu-belagt, at det er meget svært at spotte børnene, og komme til at tale med dem om problemerne.
Børnene gør alt for at undgå, at Fars eller mors misbrug bliver kendt, og de glider af, når voksne trods alt prøver at spørge ind. Selv overfor kammeraterne skjuler de problemerne, og undgår at knytte sig tæt til andre.

BØRNENES ADFÆRD

Man skulle synes, at børnenes adfærd ville blive bemærket i skolen, men børnene er fantastisk gode til at skjule sig. Og hvis en lærer forsigtigt prøver at spørge ind, vil næsten alle børn klappe i.
De er 100% loyale overfor forældrene,
De fleste forældre kan klare, at komme upåvirkede til møder i skolen, og spille rollen som gode forældre.
De vil for alt i verden undgå at tiltrække sig påmærksomhed.
Hvis en lærer alligevel fatter mistanke, og vil tale med et barn, skal han spørge til hvordan barnet har det? – ikke ”hvordan går det derhjemme” Så vil han sandsynligvis møde en mur af tavshed.


MISBRUGSFAMILIEN FUNGERER SOM EN LILLE, LUKKET ENHED

"hvor enhver skjuler sandheden om misbruget overfor alle udenforstående. Alle holder hånden over misbrugeren, som til gengæld ofte svarer, med aggression og vold. Livet i disse familier er et helvede for børnene, men de sidder fast i det.(Citat: Bodil Neujahr)
Desværre er der ikke afsat mange ressourcer til professionel hjælp til disse børn.

Personer i akut krise opstået efter specifikke hændelser har mulighed for at komme i psykologbehandling med tilskud fra sygesikringen. Men dette tilbud gælder ikke pårørende til alkoholmisbrugere. Her kan man ikke henvise til ”specifikke hændelser” som f.eks ulykker eller dødsfald. Her drejer det sig om årelange hændelsesforløb, og det falder udenfor rammerne for visitation til psykologisk behandling."

OPVÆKSTBETINGELSER

Børn som vokser op i misbrugsfamilier har signifikant vanskeligere opvækstbetingelser, end børn som vokser op i hjem uden misbrug. Vi ved at udover selve alkoholproblemerne bliver flere børn udsat for vold, og alt for ofte også seksuelt misbrug af et familiemedlem.
Hvert 3. barn oplever selvmordsadfærd hos forældrene.

VI VED OM VOKSNE BØRN AF ALKOHOLIKERE AT

hver 3. får en psykisk lidelse som depression, angst og lignende.

Hver 3. har / har haft egne alkoholproblemer.

9& får problemer med misbrug af stoffer

En yderligere langtidsvirkning er, at risikoen for selvmordsforsøg er 2½ gange større end for deres jævnaldrende som vokser op i almindelige familier.

BØRNENE BLIVER IKKE SPOTTET

Skolen har svært ved at spotte de udsatte børn, og svært ved at skabe positiv kontakt til børnene.


FAMILIELÆGEN

har større chancer for at spotte børnene, hvis han ellers ser dem, men har så bare ikke mulighed for at henvise til professionel hjælp, eller andre behandlingstilbud, sådan som loven i dag er skruet sammen.
Lægen kan henvise til sociale selvhjælpsgrupper, men de er ikke i stand til at yde den professionelle hjælp som er nødvendig.

BERØRINGSANGSTEN

Mange læger har tilsyneladende berøringsangst overfor alkoholproblemer. Selv i lægeverdenen kan det være et tabuemne, som gør at familielægen viger udenom. Lægerne ved generelt heller ikke nok om alkoholisme.
Også overfor lægen kan de alkoholiserede forældre optræde, som om der ikke er problemer i familien.

Ud fra en økonomisk betragtning

ville det være en enorm fordel, hvis børn i misbrugsfamilier fik mulighed for at bryde den sociale arv. Vi ved, at hver 3. selv udvikler et alkoholmisbrug.

Sundhedsministeriet konkluderede i 1999 at alkoholmisbrug og –storforbrug koster omkring 10 milliarder kroner om året. Det er omkostninger i forbindelse med: behandling efter færdselsulykker, kriminalitet, sociale omkostninger, produktionstab. Hertil skal lægges et øget antal tilkendelser af førtidspension på grund af alkoholmisbrug.

Man kunne fristes til at tro, at børn som vokser op i misbrugsfamilier udvikler sig til at blive stærke personligheder. Det gør mange af dem også, men undervejs under opvæksten oplever de sig som svage.
Selvtilliden er i bund.

Når de langt om længe erkender at de har brug for hjælp, og har modet til at opsøge den, bliver de mødt med afslag, og bekræftes endnu engang i, at de ikke er noget værd.
Disse børn er hver for sig nødt til at blive mønsterbrydere i forhold til deres familie, men det er en ufattelig lang og vanskelig proces, hvis de står helt alene.
Det er en af grundende til at Landsforeningen BoPaM blev startet. En stor del af materielet i denne artikel er inspreret af Bopam's arbejde.
Det er BoPaM’s hjertesag, at kæmpe for at forbedre livsvilkårene før børn og pårørende i misbrugsfamilier.

VI ER NØDT TIL AT SE PÅ MISBRUGSFAMILIEN PÅ EN HELT NY MÅDE

Forestil dig en familie, Mor, Far og 2 børn, som pludselig bliver ramt af en svær sygdom. Lægen bliver tilkaldt, og sender faderen til behandling, men lader resten af familien klare sig selv.

Det lyder grotesk, men svarer til virkeligheden i masser af familier som er præget af Fars eller Mors alkoholmisbrug. Når vi endelig kommer i kontakt med misbrugsfamilien, tilbyder vi misbrugeren behandling.

RESTEN AF FAMILIEN

er overladt til sig selv, selv om alle undersøgelser peger på, at det alene ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan betale sig at bruge penge på de pårørende i en tidlig periode af deres liv.

Fra et menneskeligt synspunkt er det uforståeligt, at mennesker efterlades uden mulighed for hjælp i i deres udvikling i et samfund så rigt som det danske. Det burde være en indlysende ret for de pårørende at komme i behandling, uanset hvorvidt misbrugeren selv underkaster sig behandling.

Det er 2 helt forskellige problemstillinger.

DET KRÆVER NYTÆNKNING
HVIS VI ØNSKER AT SKABE MØNSTERBRYDERE

skal der være hjælp at hente. Vi skal hjælpe disse unge til at bryde den sociale arv. Når de bryder den onde cirkel, vil deres egne børn ikke komme til at opleve den dårlige opvækst i et hjem med misbrug.

DE PÅRØRENDE TIL MISBRUGERE

udgør en stor, næsten usynlig gruppe. Usynlig fordi de ikke råber højt. De har ikke ressourcerne - og måske ikke modet - fordi de hele livet er blevet svigtet, den ene gang efter den anden. Svigtet af dem som burde stå dem nær: skolen, familielægen, og myndighederne.
Ofte fordi man stadig opfatter alkohol som tilhørende privatlivet. De har aldrig talt om situationen i deres hjem, mulighed for at stille krav, eller mulighed for at komme ud af situationen. De har stiltiende affundet sig i offerrollen, men har senere, måske lang senere i liver erkendt, at de skulle have hjælp til at bearbejde deres traumer.

Må kun gengives med henvisning til alkohol.dk
Copyright©2001-2015
revideret November 2015

Kommentarer og rettelser

Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.