MEDICIN I ALKOHOLBEHANDLINGEN
I Danmark bruger vi især disse lægemidler til behandling af alkoholmisbrug: Antabus, Campral, Naltrexon og Selincro.

ANTABUS (Disulfiram)

Du må absolut ikke tage Antabus hvis du har alkohol i kroppen.
Antabus er ikke i sig selv en behandling, men hvis du er fast besluttet på at holde en alkoholpause, kan Antabus være en god støtte. Det kan give en vis ro, at du ved du ikke kan drikke lige nu.
Du kan blive livsfarligt syg, hvis du alligevel drikker, når du har Antabus i kroppen.

Campral® (Acamprosat)

Campral® virker ved at mindske risikoen for tilbagefald. Virker efter ca en uges behandling. Bivirkningerne er milde og du bliver ikke syg af at drikke alkohol, som ved Antabus.

CAMPRAL kan indgå som en del af behandlingen som derudover består af rådgivning i form af samtaler. Disse samtaler skal give dig et indblik i de mekanismer, som medvirker til misbruget. Samtalerne skal desuden motivere dig til at overveje sin livsstil.
Campral er receptpligtig.

SELINCRO

Selincro er ikke, som Antabus, en alt-eller-intet pille. Selincro er ikke egnet til alkoholikere med et meget stort forbrug, plaget af abstinenser.
Pillen er for den store gruppe som har et dagligt alkoholforbrug på måske 3-5 genstande - som er kommet til det punkt hvor de er afhængige. Som gerne vil drikke mindre, men ikke har et ønske om total afholdenhed..
Pillen skal lægeordineres og bør indgå i et forløb med samtidig psykosocial behandling. Altså behandling hos sundhedsprofessionelle. Der gives ikke generelt medicintilskud, men din læge kan søge om enkelttilskud.

Mere om Selincro

NALTREXON

Naltrexon anvendes i forbindelse med psykosocial rådgivning til behandling af alkoholmisbrug.
Mange som har et alkoholmisbrug oplever en kraftig aktivering af hjernens belønningssystem, når de indtager alkohol. Disse mennesker drikker især for at blive opstemte - ikke så meget for at undgå angst.
De bruger sjældent andre stoffer end alkohol.
Meningen med Naltrexon er at blokere denne eufori - og derved nedsætte trangen til alkohol. Reducere belønningseffekten af alkohol.

Se også nyt: Pille mod alkoholmisbrug


LIVSSTILSAMTALEN

Grundelementet i enhver alkoholbehandling er en eller flere samtaler, hvor lægen eller behandleren hjælper patienten til større indsigt i sit liv.
Det er patienten som skal ønske, og som selv skal foreslå ændringer i livsstil. Lægen / behandleren kan så, gennem sin viden, hjælpe patienten til at finde den løsning som passer bedst i hvert enkelt tilfælde.


Må kun gengives med henvisning til alkohol.dk
Copyright©2001-2015
revideret November 2015

Kommentarer og rettelser

Al information på alkohol.dk er tænkt som generel information.
Alkohol.dk kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte skader relateret til indholdet.